Dating: Bliv klar til et nyt forhold – pak din mentale kuffert ud! Slået op i: dating – Tags: , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Sådan bliver du klar til et nyt forhold

Er du klar til et nyt forhold? Eller er du stadig i gang med at slikke sårene efter din skilsmisse? En skilsmisse er en stor kolbøtte, og det kan tage lang tid at komme ovenpå. Uanset om du er den, der gik eller blev gået fra, spørger du sikkert dig selv, hvorfor det hele gik så galt. Hvorfor holdt to mennesker pludselig op med at elske hinanden?

Den mentale kuffert

Efter en skilsmisse er det vigtigt at få ryddet ordentlig op i den mentale kuffert, som vi alle slæber rundt på – så vi ikke tager det med ind i det næste forhold. I den kuffert kan der være mange gamle og ubrugelige mønstre fra din barndom, dårlige vaner med aldrig at sige hvad du inderst inde ønsker dig eller problemer med at sætte grænser. Alt det der gjorde, at en af jer til sidst måtte bryde ud af forholdet.

Nogle forhold er så kærlige og selvudviklende, at de kan hele gamle barndomssår og få dumme vaner til at forsvinde. Andre forhold gør dem kun værre. Inden du kaster dig ud i et nyt forhold er det vigtigt, at du lige stopper op og ser på de mønstre, du vælger mænd efter – bare så du ikke ender med den samme type igen, der ikke er god for dig. At du også forholder dig til den mentale bagage, som du tog med ind i forholdet, men måske aldrig fik pakket ordenligt ud.

Det er kun dig, der kan rydde op i din mentale bagage

Vi kan ikke forlange af andre mennesker, at de skal løse de problemer, vi ikke selv kan. Livet er vores eget ansvar. Selvfølgelig hjælpes man ad i et parfold, men jo mere lort man selv slæber med ind, jo mere lort skal man være i stand til at kunne acceptere hos den anden. Så se nu at få pakket den kuffert ud. Du har en forpligtigelse overfor din kommende partner til at få ryddet op i den kuffert, inden du slæber den videre ind i det næste forhold. Det er ikke din næste kærestes opgave at hjælpe dig med at slikke sårene fra den forrige eller give dig den kærlighed, som du ikke fik fra dine forældre.

Falder du altid for den samme type?

Måske er det endda ikke første gang, du faldt for en mand, der ikke var god for dig. Eller som du bare blev så gudsjammerligt træt af, da han først var flyttet ind i sofaen. Her er det en god ide at se, om du har en “type”, som du altid falder for – og måske vælge efter nogle andre kriterier næste gang.

Du kan heller ikke forvente af dine veninder, at de skal samle dig op, hver gang du har haft et forhold til samme triste type, som du altid finder og lader dig såre af. På et tidspunkt bliver de trætte af det, og så har du intet. Hvis du ikke vil bruge din tid på at overveje, hvad det var, der fik dig ud af dit gamle forhold, så ender du med samme sure nisse, nu bare med en anden farve striktrøje. Hvis du har behov for trøst, så søg den et sted, hvor du kan få den – og måske et spark bagi til at komme videre.
LÆS OGSÅ: Alle de andre artikler om dating – klik her!

Få hjælp til dine kærlighedsmønstre

Du er den eneste, der kan finde en kæreste til dig, som du har lyst til at være sammen med. Det arbejde må du gøre selv. Du bliver nødt til at finde ud af, hvorfor du hele tiden og igen vælger den samme type røvhul, som du til sidst ikke kan holde ud, eller som forlader dig. Få evt. noget psykologhjælp, hvis du ikke selv kan se løsningen. Her kan også Kærlighed & Samliv af Harville Hendrix stærkt anbefale. Bogen kaster virkelig et ubarmhjertigt og lærerigt lys på de mønstre, vi vælger hinanden efter.

Kærlighed & Samliv – 129.95 DKK. Klik her og køb den hos Saxo.com

Det er dig, der skal finde ud af, hvad der skal være i det parforhold, som kan gøre dig glad. En ny mand kan ikke hjælpe dig af med, at du har haft en dårlig barndom, at din eks kørte psykisk terror på dig, eller at du er genert i større forsamlinger. Det kan du kun selv.

Vent med den nye kæreste, til du er klar

Især hvis du har brug for en mand for at føle dig noget værd, så er det her, du lige skal klappe hesten. Vent med at gå ind i et nyt forhold, til du har fundet en, du slet ikke kan kan leve uden. Ikke bare for at fylde den tomme plads i sofaen ud.

Men jo, det er nemmere at være i et forhold, for så behøver du ikke at forholde dig til dig selv og al din mentale bagage på samme måde, som hvis du var alene. Her er det alt for let at skyde skylden for alle problemerne over på den anden. Der er andre issues i et parforhold, blandt andet det helt basale at få to mennesker til at fungere sammen – der er ingen grund til at medbringe dine egne.

En mand kan alligevel ikke fikse dit lave selvværd eller din trang til at pine dig selv med at være kæreste med skodmænd. En mand er en mand er en mand – og længere er den ikke. Dine problemer er ikke løst, bare fordi du får en kæreste. Til gengæld er en mand, hvis altså den rigtige mand, en bonus i dit liv. Hvis du altså eller er klar til at blive elsket. Så få nu bare lynet den kuffert op! Prøv at slappe af og finde dig selv, i stedet for desperat at kaste dig ud i jagten på en ny mand. Det kan man også bruge sin tid på, når børnene ikke er hjemme.

Læs mere om dating her...

« Gode bøger om dating
Tag på ferie ved grænsen med børn »