Gratis babypakker, babytøj og babyudstyr Slået op i: de kære børn, legater – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Hvor kan du finde hjælp til babyudstyr?

Er du gravid, eller har du allerede født? Og er pengene små? Så er der heldigvis mange muligheder for at få gratis babytøj og babyudstyr. Her i artiklen kan du læse om både gratis babypakker, og om hvor og hvordan du finder private, der gratis donerer alt, hvad du skal bruge til din nye baby. Du finder også også et enkelt legat, der støtter indkøb af babyudstyr.

Alle oplysninger var gældende i marts 2019. Følg linket for at se, om det gode tilbud stadig eksisterer.

Gratis babypakker

Babystartpakke fra føtex

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet føtex for de små, kan du få en gratis babystartpakke fra føtex. Babypakken skal afhentes i føtex og indeholder en prøvepakke med bleer og andre dejlige ting til din baby.

Babystartpakke fra REMA 1000

REMA 1000 tilbyder en gratis babystartpakke til alle kommende og nybagte forældre. Babystartpakken indeholder produkter af høj kvalitet til lave priser. Babystartpakken fra REMA 1000 bestilles ved at klikke på linket og afhentes i din lokale REMA 1000. Pakken har en værdi af ca. 80 kr.

Club Matas Mamma

Club Matas har ikke en babypakke, men en morpakke! Du kan tilmelde dig Club Matas Mamma, når du er gravid. Herefter skal du gå ind under din Club Matas profil, og under ”Mine interesser” oplyse, at du er gravid. Her kan du sætte flueben ved medlemskab af Club Matas Mamma. Når du tilmelder dig, får du en velkomstgave til dig med Matas egen produkter.

Gratis BabyBox ® babypakke

Hos BabySam kan du som gravid få en BabyBox ®, som deres babypakke hedder. Bestil din BabyBox ® fra BabySam her og afhent den hos BabySam. Babypakken indeholder forskellige produkter, blandt andet en prøvepakke på en ble.

Se flere gratis babypakker på www.babypakker.com og Babypaabudget.dk

Gratis babytøj, børnetøj og legetøj hos Familiestøtten

Organisationen Familiestøtten kobler udsatte børnefamilier med en donationsfamilie, som løbende donerer det tøj og legetøj, børnene er vokset ud af, til børnene fra modtagerfamilien. Familierne bliver matchet, så børnene fra donationsfamilien er af samme køn, men nogle år ældre, og at der derfor altid vil være alderssvarende tøj at arve.

Gratis babytøj og babyudstyr på internettet

Mange private giver også babytøj og børnetøj væk gratis. Prøv for eksempel at søge på Google på [“gratis babytøj”] eller [babytøj bortgives]. Klik på linket og sæt navnet på din egen by ind i søgningen.

Facebook

Der er rigtig mange gratis-grupper på Facebook – alt for mange til at liste dem alle sammen her! Der er næsten altid  en gratisgruppe i din by eller omegn, som for eksempel Køb, salg, bytte og gratis på fyn. Prøv også at søge på [gratis børnetøj] i søgefeltet på Facebook eller prøv at skrive [gratis ting].

Du vil blive overrasket over, hvor meget gratis babytøj og babyudstyr, du kan få i de forskellige gratisgrupper. Det brugte babytøj går på omgang, og de mange vil gerne give det videre, når størrelserne ikke længere passer. Så hold udkig og hold dig til!

Et legat til indkøb af babyudstyr

Da artiklen her blev skrevet i marts 2019, var der kun en enkelt fond, der støtter indkøb af babyudstyr. Du finder oplysningerne på Foreningen til støtte for mødre og børn herunder. Listen med legater til indkøb af babyudstyr vil dog blive opdateret, når der kommer nye legater til.

Foreningen til støtte for mødre og børn

Fonden støtter: Fonden yder støtte til blandt andet babyudstyr.
Læs mere her: www.morbarn.info/hvad-stotter-vi
Ansøgningsfrist: Løbende.
Der støttes med: Kontante legater.
Hjemmeside: www.morbarn.info

Legatsøgning for enlige mødre

Der findes mange andre fonde og legater, som du kan også kan søge. Dem kan du læse om i: Legatsøgning for enlige mødre. Bogen forklarer, hvordan du finder frem til og søger legater. Her kan du også finde eksempler på, hvad du skal skrive i din ansøgning.

Køb ebogen

Hvis du vil købe e-bogen, så kan du det hos internetboghandlen Saxo. Den koster 44,95 kr.

Lån Legatsøgning for enlige mødre på eReolen

Du kan også låne bogen på eReolen med et lånerkort til dit lokale folkebibliotek og læse den lige nu og her. Læs her, hvordan du gør: Sådan læser du GRATIS mine bøger.

« Dating: Hvordan finder du ud af, om han er interesseret?
Gode råd til legatansøgningen »