Inspiration til julegaver, du kan lave med dine børn Slået op i: jul – Tags: , , ,

Hjemmelavede julegaver vækker altid glæde!

Et af de bedste minder fra min egen barndom var det år, jeg havde broderet en lille nisse, som blev limet på en tændstikæske. Gaven blev masseproduceret og foræret til alle onkler, tanter og bedsteforældre. Da vi ryddede op i min afdøde farmors hjem, fandt jeg den nu lettere falmede tændstikæske, og det fik min tante til at fortælle, at hun skam har den endnu og fylder den op med nye tændstikker hvert år til jul.

Det vidner om, hvor meget det varmer hjertet at være modtager af en julegave, som med flid og kærlighed er lavet af et barn. Og børnene selv elsker at lave julegaver, for der kan bruges mange hyggelige timer i december med at udtænke og lave flotte julegaver.

Få inspiration til julegaver, du kan lave med dine børn

I bøgerne her får du masser af inspiration til julegaver, som børnene selv kan lave, eller som I kan sidde og nørkle med i de mørke eftermiddage, hvor der stadigvæk er alt, alt for lang tid til juleaften. Her er der både opskrifter, hvor de helt små kan være med, og også for de større børn, der kan selv, men måske alligevel gerne vil have en hjælpende hånd ind imellem. Og der er noget for alle kreative børn, om de kan lide at strikke, hækle, lave perleplader eller sirligt klippe julepynt af den fingernemme slags!

Bedsteforældre, der vil hjælpe børnebørnene med at lave gaver er også velkomne til at læse med, ligesom lærere og pædagoger, der gerne vil have inspiration til undervisningen i billedkunst eller og aktiviteterne i SFO’en også kan finde gode ideer her.

Alle bøger kan købes gennem linket til Rito.dk, hvor du også kan købe materialerne til de fine juleprojekter: garn, hæklenåle, Hama-perler og papir til julepynten.

Hæklet julepynt – af Maja Hansen

Hæklet julepynt – 100.00 DKK

Hvem ville ikke gerne åbne en julegave, hvor indholdet viste sig at være den lille, lyserøde gris med det fine, røde bånd om maven? Den ville helt sikkert få sin faste plads på juletræet fremover her!

I Hæklet julepynt får du opskrifter på sjovt og personligt julepynt. Her kan du selv hækle ophæng, figurer og endda et helt krybbespil.

Bogen indeholder 21 opskrifter på forskellige dyr, der forbindes med juletid, ophæng som hjerter og kræmmerhus og alle delene til et krybbespil.

Maja Hansen er forfatter til flere bøger om at hækle små dyr. Hun har også  bloggen Haandarbejdsom, og du kan følge hendes arbejde på Instagram.

Læs mere om bogen her: www.rito.dk/haekleboger/2366-haeklet-legetoj

Læs også: Julekalenderhistorier – hyggelig højtlæsning i december

Luffer og Puffer – og andre ting du ku’ hækle – af Stine Spedsbjerg

Luffer og puffer – 229.00 DKK

Stine Spedsbjerg, der også er kendt for StineStregen og bøgerne om Lilla og Løve, er også ivrig hækleentusiast. Her inviterer hun indenfor til en verden af hæklerier, som både er praktiske og sjove.

Luffer og puffer henvender sig til de lidt større børn, som gerne vil hækle en personlig gave. Her er opskrifter på alt lige fra tilbehør til boligen såsom kaffesweater, æggedino, skammelskjuler, grydelapper og bladpude til forskellige former for beklædning og accessories såsom tasker, clutch, luffer og tørklæder.

Både illustrationer og tekst er af Stine Spedsbjerg, og formatet minder lidt om en tegneseriebog. Luffer og puffer giver gode tips undervejs til begyndere, og du bliver nemt guidet igennem alle opskrifter, mens erfarne hæklere kan blive inspireret af opskrifter til boligen og tøjtilbehør.

Læs mere om bogen her: www.rito.dk/haekleboger/5098-luffer-og-puffer-og-andre-ting-du-ku-haekle

Julevenner – af Anja Takacs

Julevenner – 99.00 DKK

Julevenner består af opskrifter på 12 julemotiver, som kan laves på stiftplader eller perleplader til din samling af julepynt. Der er flere motiver at vælge imellem i forskellige variationer: julemus, julegrise, julebamser og frække egern. Der er også mønstre til et væld af snefnug, som kan bruges sammen med de flotte, stående juletræer eller i den smukke julekrans.

Anja Takacs har i Julevenner gjort perleplader til en leg for hele familien. Alle kan være med, store som små. De enklere mønstre kan selv de mindste selv lave og ellers kan du lave tegne mønstret af og lade barnet fylde ud. Er dit barn glad for at brodere, kan mønstrene også bruges til at brodere efter – måske som et motiv, der kan limes på en tændstikæske, som jeg fortalte om i starten. Du kan følge Anja Takacs og se flere fine mønstre på hendes blog her.

Læs mere om bogen her: www.rito.dk/perleboger/11116-julevenner

Se også det store udvalg af perler og perleplader

Mangler du ekstra Hama-perler og perleplader, finder du et stort udvalg på Rito.dk – i alle farver og mønstre! Se det store udvalg her: www.rito.dk/813-hama-perler

Hæklet legetøj – af Maja Hansen

Hæklet legetøj – 199.00 DKK

Er der kommet en lille ny til familien, så vil et hæklet tøjdyr være en dejlig julegave. Hæklet legetøj indeholder opskrifter på hæklet legetøj til små og store børn samt pynt til børneværelset. Her finder du en skøn samling af store krammedyr, fantasifigurer og biler til både drenge og piger.

I bogen får du 22 opskrifter på forskellige dyr, dukker, biler og fly. Der er opskrifter på politibil, raket, robot, fingerdukker, feer, trolde, drage og flere dyr. Bogen indeholder både små og store projekter i varierende sværhedsgrader, og du får vejledning i både hækleteknikker og materialevalg.

Maja Hansen er forfatter til flere bøger om at hækle små dyr. Hun har også  bloggen Haandarbejdsom, og du kan følge hendes arbejde på Instagram.

Læs mere om bogen her: www.rito.dk/haekleboger/2366-haeklet-legetoj

Hæklede nissedukker – Bog af Helle Eline Juul

Hæklede nissedukker – 100.00 DKK

Hæklede nissedukker er en opskriftsbog med hæklede nisser, som I kan lave sammen. Ikke alle opskrifter er lige svære, men flere af dem har en sværhedsgrad, der kræver, at børn og begynderehæklere får hjælp af en voksen.

Men det er nu også hyggeligt at sidde og lave de fine nisser sammen. Bogen indeholder opskrifter på en hel lille nissefamilie, med nissemor, nissefar, nissedreng og -pige og en lille baby i svøb og tøj til dem. Derudover er der opskrifter på en sæk med pakker, et juletræ med tilhørende juletræstæppe og en julebuk.

Helle Eline Juul er forfatter til flere bøger om hækling, blandt andet Hæklede babydukker, som du kan se her: Hæklede babydukker.

Læs mere om bogen her: www.rito.dk/haekleboger/3627-haeklede-nissedukker

Læs også: Medister-ekspeditionen – et juleeventyr i 24 afsnit

Simones juleklip – af Simone Thorup Eriksen

Simones juleklip – 199.00 DKK

Juleklip er en gammel og hyggelig tradition, som hvert år samler børn og voksne i julelampens skær. Med de finurlige skabeloner viser forfatteren Simone Thorup Eriksen, hvordan man med enkle redskaber som saks, lim, farver og papir kan fremstille enkelt og dekorativt juleklip.

Du får inspiration til forskellige figurer som sprælleræve med små glorier til juletræet, små yndige fuglebordkort til julebordet, kærlighedsbjørnen og mange andre. Hjemmelavet julepynt er nemt at lave, det giver en hyggelig stund med børnene, og du behøver ikke købe karton, glanspapir og farvet papir i dyre domme for at få enkelt og flot julepynt. Simone Thorup Eriksen viser dig nemt hvordan trin for trin, så alle kan være med.

Du kan læse mere om Simone Thorup Eriksen og finde mange flere fine tegninger på hendes blog her.

Læs mere om bogen her: www.rito.dk/handarbejdsboger/13780-simones-juleklip

Strik superhelte! – af Rebecca Danger

Strik superhelte – 179.00 DKK

Endnu en bog, der giver skønne julegaver til de mindste – eller til en kær ven eller veninde fra skolen. Her får du opskrifterne på 12 finurlige, unikke superhelte. Alle superheltedyrene er, som teksten på forsiden også siger,  maskerede, kappeklædte og klar til action! Hver superhelt har endda sin helt egen hemmelige identitet.

Uanset, om du er begynder eller ekspert, så kan du bruge dine superstrikkeevner til at skabe elskelige og krammevenlige superhelte. Strik din egen liga af ekstraordinære heltedyr – egern, køer, hunde, får, vaskebjørne og mere Disse farverige superhelte vil flyve direkte fra siderne og lige ind i dit hjerte!

Bogen her er oversat til dansk, men du kan finde mange flere mønstre på engelsk på Rebacca Dangers egen blog her.

Læs mere om bogen her: www.rito.dk/strikkeboger/11052-strik-superhelte

Fin og farverig jul – du selv kan hækle – af Lisbet Lücke Larsen

Fin og farverig jul – du selv kan hækle – 100.00 DKK

Fin og farverig jul – du selv kan hækle indeholder 25 opskrifter på julepynt i alle afskygninger. Bogen er fyldt med ideer og inspiration til forskelligt julepynt og til og fra kort.

Der er alt fra stjerne, trompet, agern, grankogler, juletræer, julekugler og guirlande til forskellige ophæng samt til og fra-kort. Du får også opskriften på den søde babushka-dukke på forsiden samt på de skægge pynte-agern. Er du ikke til de skrappe pang-farver, kan du heldigvis bare vælge nogle andre.

Du kan læse mere om Lisbet Lücke Larsen og se hendes mange kreative projekter på hendes blog her og følge hende på Instagram.

Læs mere om bogen her: www.rito.dk/haekleboger/2368-fin-og-farverig-jul-du-selv-kan-haekle

« Hjemmelavede julekalendere til børn
Julekalenderhistorier – hyggelig højtlæsning i december »