Ny dating-bog: Jagten på Drømmemanden Slået op i: dating – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Læs Jagten på Drømmemanden

Jagten på Drømmemanden – 149.95 DKK

Drømmer du om at møde den eneste ene? Men ved du ikke lige, hvilken type du er til? I Jagten på Drømmemanden er DU heltinden i den spændende fortælling om at finde kærligheden. I den eventyrlige historie må du finde den rigtige vej gennem Datinghelvedets labyrint med endeløse dates og lige så talrige akavede samtaler.

Igennem bogen afgør du selv din skæbne, når du vælger hvilken vej du vil gå, når du får mulighed for at date de forskellige mandetyper, du allerede kender fra datingsiderne.

Hvis du du har overvejet, hvordan det for eksempel ville være at date Enhver Svigermors Drøm eller ham den søde Fitnessfyr fra træningscentret, så får du i Jagten på Drømmemanden lov til, helt uden de store romantiske omkostninger, at date løs og se hvad der kan ske.

Følg tallene igennem historien, og træf dine valg med omtanke – ellers møder du ikke Drømmemanden!

En sjov roman om at date

Jagten på Drømmemanden er en sjov roman om at date. Hvis du nogensinde har tænkt over, hvordan det ville have været, hvis du havde sagt ja til ham, du mødte i baren, i stedet for at vende dig om og gå, så er det nu, du kan få svaret.

Har du læst Sværd og Trolddom-bøgerne, da du var barn, så kender du sikkert også opbygningen, hvor du skal bladre dig frem igennem eventyret. Ellers kan du få en lille forsmag her:

Du vågner, alene. Længslen efter at blive elsket presser sig på, og du kan ikke længere overhøre den. Du må ud og finde en mand – og meget gerne den store kærlighed! Men hvor er det lige, de er henne, alle de der dejlige mænd? Det er ikke fordi, du ikke allerede har kysset en masse frøer, men det er som om Drømmemanden lader vente på sig. Hvor mon han gemmer sig?

Måske skulle du også bare tage ned og træne? Du griner lidt for dig selv af det forslag, imens du finder telefonen frem, så du kan få motioneret din swipe-finger på den daglige Tinder-runde. Selv om det føles som om, du snart har datet hele internettet, vil du alligevel ikke give op. Han er jo nok derude et sted.

Hvad gør du? Du beslutter dig for at se, om der skulle være kommet nye mænd på Tinder – gå til 108. Tænker: ”Der er ikke noget, der er så slemt, at det ikke kan blive værre” og får endelig taget dig sammen til at gå ned for at træne – gå til 19.

Vælger du at gå den ene vej, kommer du igennem én vej af eventyret, der igen og igen forgrener sig, indtil du til sidst forhåbentlig går ind i solnedgangen med din Drømmemand.

Læs Jagten på Drømmemanden gratis på eReolen

Jagten på Drømmemanden er en bog, du skal bladre meget i, så den læses bedst på papir. Hvis du alligevel gerne vil kigge i den først, så ligger også gratis på eReolen – klik her. Alt, hvad det kræver for at læse den, er et lånerkort til dit lokale folkebibliotek. Det koster ikke noget!

Her får du en guide til, hvordan du gratis læser bøger på eReolen: Sådan læser du GRATIS mine bøger.

På eReolen kan du gratis læse Jagten på Drømmemanden. Klik på billedet for at læse den nu.

Læs mere om dating her...

« Ferie i Madrid med børn
Gode bøger om dating »