Squash-kage

Squash-kage

Squash-kage

1 bradepandefuld. Kan fryses.

I stedet for den sædvanlige gulerodskage, hvorfor så ikke prøve en squash-kage? Om efteråret får man alligevel squash smidt i nakken alle steder, og denne opskrift giver en meget lækker og svampet kage.

Har du fået fat i en af de rigtig store squash, så kan den rives og fryses, eller du kan bruge den til en squash-quiche.

Ingredienser

3 æg
5 dl. sukker
2½ dl. olie
5 dl. groft, revet squash med skræl, ca. 250 g.
2½ dl. valnøddekerner
5 dl. mel
¼ tsk. bagepulver
2 tsk. natron
1 tsk. salt
2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde


Tænd ovnen på 200°.

Æg og sukker piskes godt, til sukkeret holder op med at knase. Tilsæt olie, squash og valnøddekerner og rør godt. Mel, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker vendes i med en dejskraber.

En bradepande, ca. 24 gange 34 cm. i diameter, beklædes med bagepapir, og dejen kommes i.

Kagen bages ca. i 1 time. Efter 40 minutter lægges der folie over, og kagen bages færdig.




Køb bøger fra shoppen