Jagten på Drømmemanden

Har du nogensinde tænkt på, hvad der mon var sket, hvis du havde sagt ja til at date Jeg Tager Virkelig Mange Selfies I Min Bil-manden fra Tinder, Forretningsmanden med de lidt for gode tilbud eller Din Tidligere Kollega?

I Jagten på Drømmemanden er DU heltinden i den medrivende fortælling om at møde kærligheden. I den eventyrlige historie må du finde den rigtige vej igennem Datinghelvedets labyrint med endeløse dates og lige så talrige akavede samtaler. Følg tallene igennem labyrinten og se, hvad der sker. Er den lykkelige slutning ikke helt så lykkelig igen, kan du heldigvis også bare starte forfra og vælge noget andet. Men pas på: I Datinghelvedet vrimler det med utro mænd og forholdsangste driblere, der vil holde dig hen langt ind i evigheden. Så træf dine valg med omtanke, indtil du tilsidst står foran din Drømmemand.

(* Prisen er vejledende.)

149.95DKK

Lou Noire, som gerne og helt uden skam plejer at fortælle, at hun er tæt på at have datet hele internettet, har plukket af sine erfaringer og skrevet en bog om tilfældighedernes spil. For dét er dating i en nøddeskal: Siger du ja til det ene, går du glip af det andet, og siger du nej, går du glip af det hele. Så god tur – hvis du tør!

Læs et uddrag af bogen her: www.lounoire.dk/jagten-paa-droemmemanden

Læsevejledning: Sådan læser du Jagten på Drømmemanden

Oplysninger om bogen

Titel: Jagten på Drømmemanden – Forfatter: Lou Noire – Forlag: Pretty Page – Udgivelsesdato: 7. juni 2018 – 1. udgave – 135 sider – ISBN: 978-87-93515-28-4 – Format: Paperback

Køb bøger fra shoppen