Ferie i København med børn Slået op i: ferie med børn – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Annonce

Gå på opdagelse i København med guidebogen “Det skjulte København” – klik her og køb den hos Saxo.com

Oplevelser i København for børn

København er en fantastisk by – men dyr! Heldigvis er der også mange gratis seværdigheder i børnehøjde. I artiklen her finder du 10 attraktioner for børn i København – med links, så du hurtigt kan se, om det er noget for jer. Nederst får du også tips til gode og billige hoteller, der alle nemt kan bookes igennem Booking.com.

10 seværdigheder for børn i København

Udover alle de kendte seværdigheder i København, er der også flere, som børnene vil elske. Tivoli eller Bakken er et must, men dyrt! Heldigvis er der mange gratis attraktioner for børn i København. Se listen her!

Amalienborg

Tag en spadseretur ved Amalienborg, og helst når Den Kongelige Livgarden har vagtskifte kl. 12.00. Hvis de små ben kan holde til det, kan turen fortsættes ud ad Langelinie, hvor alle de store krydstogtskibe lægger til, og med en afstikker til Den Lille Havfrue.

Strøget

Selvfølgelig skal der også være tid til en slentretur på Strøget, hvor der er masser af ting at kigge på. Drejer I af ved Købmagergade, kommer I til Rundetårn, hvor der er den flotteste udsigt ud over København.

Flyvergrillen

Flyvergrillen ligger for enden af Amager Landevej og helt op til hegnet, som omkranser landingsbanerne i Kastrup Lufthavn. Her kan du få en pølse og sammen med de garvede flyspottere være med til at kigge på de fly, der letter og lander.

Tivoli og Bakken

Når man er i København, er det store spørgsmål altid: Tivoli eller Bakken? Tivoli er flot og hyggelig, men lidt dyr. Omvendt så er det gratis at komme ind på Bakken, og selv om stedet ikke er smukt på samme måde som Tivoli, så har stedet sin hel egen charme – og fede forlystelser!

Frilandsmuseet

Lige nord for København ligger Frilandsmuseet, hvor der altid er gratis adgang for børn. Museet har igennem mere end 100 år opbygget en meget fin samling af historiske huse. Her er både gårde og gamle prydhaver, og en hel lille stationsby hvor man kan se, hvordan livet så ud, dengang bedsteforældrene var børn.

Se alle de andre inspirerende artikler til rejser med børn her!

ZOO København

ZOO København er en stor oplevelse for både børn og voksne. Se det flotte elefantanlæg, kom med til fodringen af søløverne eller leg på den nye, store legeplads.

Gratis legepladser

Når børnene er blevet trætte af at se museer eller være med dig på shopping, så byder København på125 legepladser. Du kan finde den nærmeste legeplads her. Klik på kortet, når du kommer ind på siden.

Marionetteatret

I Kongens Have spiller Marionetteatret gratis forestillinger for børn hver dag. Sæsonen løber fra starten af juni til slutningen af august. Hver sommer spilles der 2 forskellige forestillinger, som skifter i juli. Der skiftes forestilling medio juli.

Børnenes Museum

Besøg også Børnenes Museum på Nationalmuseet, hvor børnene kan lege ”gamle dage” i skolestuen eller tage på en sejltur over havet med vikingerne. I kan også lave mad i det gamle køkken fra middelalderen eller gøre borgen kampklar til fjendens angreb. Rundt omkring på Nationalmuseet er der en Kedsomhedsknap, og når man trykker på den, så kan alt ske. Malerier taler, drager forbløder, eller der går ild i en samling.

Sømods Bolcher

Trænger I til en pause fra alt det kulturelle, er det også et stort hit at se på bolchefremstillingen hos Sømods Bolcher i Nørregade. Se tidspunkter for bolcheproduktion på hjemmesiden, så I ikke går forgæves.

Find et godt hotel i København

Her får du et par anbefalinger på gode hoteller i København, som alle kan bookes igennem Booking.com. Se flere hoteller ved at lave din egen søgning her:



Booking.com

Bo i Tivoli på hele ferien – næsten

Tivoli Hotel, et kvarters gang fra Tivoli, kan I bo i de særlige Tivoli-værelser. Temaværelserne på Tivoli Hotel er det tætteste, I kommer på at være i Tivoli uden egentlig at være der.

Værelserne er alle inspireret af den smukke, gamle have, og her kan I for eksempel bo på Garder-værelset, der er inspireret af Tivoli Garden. Her er trompeter omdannet til sengelamper og trommer til borde. Columbine-værelset er enhver prinsesses drøm med motiver fra Pantomineteatret på væggene. I Tivoli Time-værelset står Pjerrot ved sengegavlen og byder velkommen. I det store Tivoli Legerum, der er indrettet i Tivoli-stil, kan børnene more sig med boldkast eller på klatrevæggen.

Holder du øje med priserne på Booking.com, kan du ind imellem finde et rigtig godt tilbud på Tivoli Hotel.

Et hotel til dig, der virkelig skal shoppe igennem!

Copenhagen Island Hotel ligger lige ved siden af Fisketorvet Shoppingcenter på Kalvebod Brygge. Shoppingcentret byder på utallige butikker og mange gode spisesteder. Den overdådige og veltilberedte morgenbuffet på hotellet sørger for, at I er klar til alle de sjove oplevelser, som Købehavn har at byde på. Hotellet ligger 20 minutters gang fra Rådhuspladsen og tæt på de store indfaldsveje til København. Det er nemt at komme til og fra hotellet i bil, og der er offentlige transportmidler lige udenfor døren, som kan tage jer videre ud i København.

Læs mere om hotellet her: Copenhagen Island Hotel

Bo godt og billigt i København

Vil I gerne bo tæt på Tivoli, Rådhuspladsen og Strøget, så er Danhostel Copenhagen City et godt bud på billig overnatning i København. Vælg et privat værelse, så I ikke skal bo sammen med unge mennesker på tur. I de private værelser er der bløde senge, bad og toilet og en pragtfuld udsigt ud over København. Vandrehjemmet tilbyder også morgenmadsbuffet, som I kan købe med.

Læs mere om vandrehjemmet her: Danhostel Copenhagen City

Se flere gode hoteller i København her på Booking.com!

Se alle de andre artikler om ferie med børn her...

Annonce

« Ferie i Aarhus med børn
Camping med børn »