En anderledes sommerferie: Højskole med børn Slået op i: ferie med børn – Tags: , , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Tag på højskole i sommerferien!

Tag børnene med på højskole og få en oplevelse for livet! På Højskolernes hjemmeside kan du under ”Korte kurser” finde en nem og underholdende måde at holde ferie på: Familiekurserne. De fleste kurser ligger i skolernes sommerferie og henvender sig til familier med børn. Det er både familier med far, mor og børn, der tager på højskole i sommerferien, men også enlige med børn og bedsteforældre med børnebørnene.

Du finder dem ved at klikke på “Familiekurser” – eller ved at følge linket her.

Hvad indeholder et Familiekursus?

Kurserne er ofte af en uges varighed og koster i gennemsnit 4.000 for voksne og 2.500 for børn. For det beløb får du både kost, logi og underholdning, og du slipper kort sagt for at planlægge noget som helst i en hel uge i træk. Se, det er ferie!

Der er kurser med mange forskellige temaer: idræt, natur, kreative projekter og musik for bare at nævne nogle. Du skal være ude i rigtig god tid, hvis du vil med på et bestemt kursus, for de mest populære bliver hurtigt booket. Vær opmærksom på aldersgrænsen på kurset. Nogle steder må alle børn være med, mens andre kun er for bestemte aldersgrupper.

Se alle de andre inspirerende artikler til rejser med børn her!

Hvordan er højskolelivet?

For det meste har hver familie eget værelse, mens alle spiser sammen i den store spisesal. Et ophold på det, der normalt fungerer som en højskole, vil give nogle dage med meget fastlagte rammer. Det kan være rart, hvis man som enlig mor gerne vil have en pause fra al hverdagslogistik og planlægning. Der er masser af børn at lege med, så den del af ferien er også i orden.

Til gengæld skal du være indstillet på, at du på godt og ondt holder ferie på andres præmisser – 24/7. Det er ikke en charterferie, hvor du bare lige kan tage sightseeing-bussen i den modsatte retning af de andre turister: på en højskole er der mange fælles aktiviteter. Dét er til gengæld et godt alternativ til at sidde alene ved poolen på charterferien.

Se alle de andre artikler om ferie med børn her...

« Pakkeliste til ferie med børn
Ferie i Skåne med børn »