Enlig mor – hvad svarer du på andres nysgerrige spørgsmål? Slået op i: enlig mor – Tags: , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Annonce

100 spørgsmål til den enlig mor

Er du træt af andres nysgerrige – og nogle gange direkte ufølsomme – spørgsmål? Får du overhovedet noget sex? Hvor er faren? Og hvor meget får du egentlig i tilskud?

Folk spørger om de mærkeligste ting, og det kan være ret hårdt altid at skulle stå der alene og sårbar. Til forældremøder og familiefester står mænd og koner sammen, men som enlig mor har du ingen at gemme dig bag.

Det er overraskende så mange, der gerne vil vide, hvordan tingene fungerer hjemme hos jer: om der er samvær med barnets far, hvordan du klarer det hele alene – og om du nu får sex nok (!). Det kan være svært at skulle finde på et hurtigt svar til folks nysgerrige spørgsmål og nogle gange at finde en grimasse, der kan passe.

Lav en elevatortale

For at komme alle de nysgerrige og sikkert velmente spørgsmål i forkøbet kan du lave dig en færdig elevatortale, så du altid er parat til at svare, når folk spørger. Det er den historie, du fortæller, når du sidder til en fest med fremmede mennesker eller er eneforælderen blandt parrene til spisning med sønnens klasse.

Elevatortalen skal fortælle præcist så meget, du har lyst til at dele, og samtidig lukke af for de spørgsmål, du egentlig ikke har lyst til at svare på og undgå, at du bliver sovset ind i andres medlidenhed.

Et eksempel på en elevatortale

Elevatortalen om dit liv som enlig mor kan for eksempel være som denne her: Sønnens far og jeg blev skilt, da han var lille. I starten så de en del til hinanden, men gennem årene er samværet gledet ud, og i dag er der efter sønnens valg ikke samvær. Sønnen er okay med det og er glad for min kæreste. Og sådan er det. Bum.

Resten kommer ikke andre ved.

Øv dig på at undgå spørgsmål pakket ind i ynk

Det tager måske lidt tid efter en skilsmisse at få justeret elevatortalen så meget, at du kan aflevere den uden at få tårer i øjnene eller lægge op til at skulle svare på en masse spørgsmål om, hvem der egentlig havde skylden for bruddet, hvordan samværsordningen kører, eller om du ikke er vred og bitter.

Lav din egen elevatortale, øv dig på at holde den og find ud af, hvordan du undgår de der ”Nårhh…”.

Legatsøgning for enlige mødre

Der findes mange fonde og legater, som du kan søge hele året rundt, og du kan læse mere om, hvordan du gør i: Legatsøgning for enlige mødre. Bogen er fuld af gode råd til legatsøgningen og forklarer, hvordan du finder frem til og søger legater. Her kan du også finde eksempler på, hvad du skal skrive i din ansøgning.

Legatsøgning for enlige mødre - banner

Annonce

« Føler du dig utilstrækkelig som enlig mor?
Find din identitet i dit nye liv som enlig mor »