S.O.S. Slået op i: enlig mor-skab – Tags: , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Det er ikke meningen, at du skal klare det her helt alene. Det, du ikke selv kan klare, må du gerne bede om hjælp til, især hvis du i øjeblikket kun hænger i med neglene. Op gennem tiden har vi levet i storfamilier, hvor alle hjalp til, og også i dag står der faktisk mange derude – nær og fjern familie, venner og helt fremmede – klar til at gribe dig, hvis du skulle få brug for det. Og uanset hvad du tror, så vil de fleste vil faktisk rigtig gerne hjælpe dig med det, de nu kan. Hvis de synes, du ligger dem til last, så mærker du det nok. Så åben nu munden og bed om hjælp!

Når andre spørger, om der er noget, de kan hjælpe med, så kan du sagtens sige:

Ja, jeg vil faktisk rigtig gerne have, hvis du ville…

  • invitere mit barn hjem til dig, så jeg kan få lidt alene-tid. Det er ikke fordi, jeg skal noget særligt, udover at sørge højlydt over mit ødelagte ægteskab/glo huller i væggen/gennemknaldes af en 27-årig ungersvend/etc. Hvad som helst jeg ikke kan gøre, når mit barn er hjemme
  • komme forbi med aftensmad – også gerne til fryseren
  • give mit barn mandligt modspil eller bedsteforældre-overskud
  • ringe eller komme forbi og spørge, om jeg har brug for at snakke – her er kun børn under 135 cm
  • lytte, bare lytte til mig, helt uden at komme med gode råd
  • invitere mit barn med på udflugter
  • ringe og spørge, om jeg skal have noget med, når du kører i IKEA eller andre steder, der kræver trailer
  • insistere på, at jeg trænger til at komme i biografen eller til frisøren og så passe mit barn imens
  • tage din værktøjskasse med og forære mig en time med boremaskinen
  • svinge forbi, når du alligevel er på vej til genbrugspladsen med storskrald
  • huske at spørge, inden du går i gang med at hjælpe mig. Jeg vil helst ikke overrumples

Så næste gang, der er nogen der siger: ”Nu siger du endelig til, hvis jeg kan hjælpe med noget”, så siger du: Ja, det ville være rart, hvis du ville… På den måde får du også sorteret dem fra, som bare siger det for deres egen glories skyld, men som aldrig i livet har tænkt sig at gøre alvor af deres tilbud om hjælp.

Du skal ikke skamme dig over at bede om hjælp og særbehandling. Det er ikke meningen, at du skal klare det her alene. Og for barnets skyld skal du heller ikke prøve. Hvis du har brug for hjælp – så bed om den. Sandsynligheden for, at du for andre ligner en, der kan klare alt, er ret stor, så folk vil ikke selv tilbyde det. Så åben munden og sig, hvad du har brug for. Hvis du ikke ligner en, der har brug for hjælp – hvorfor skulle nogen så komme og hjælpe dig?

Og husk: Det skal ikke være en byttehandel med noget-for-noget. Det er dig, der er eneforælder, så hjælp hvis du kan og har lyst, men pas på dit overskud. Lad ikke tilbuddet hænge og svæve i luften, men foreslå selv konkrete datoer og tider hvor det passer dig. Og skam dig ikke om at minde folk om det – igen, du får luget ud i dem, der reelt aldrig har tænkt sig at give dig en hjælpende hånd. Få det fikset af dem, der gider hjælpe dig og lad være med at forvente noget af de andre. Det skal ikke gå ud over jeres venskab, og måske kan I være sammen om noget andet.

Nu tænker du måske: Ej, men det er da mig, der har valgt at få børn og blive skilt, og det, jeg har brug for hjælp til, det kan man da slet ikke bede andre mennesker om. Men det kan man nu altså godt. Hvis du har det skidt med at spørge om hjælp, så kan du betale dig fra det meste, også: indkøb og institutionsafhentning. Er det lampeophængningen, der driller, så sæt en seddel op på den nærmeste tekniske skole og søg efter en lærling, du fast kan ringe efter, når du har noget, der skal fikses.




« Enlige mødre rotter sig sammen
Gør kun det, andre ikke kan gøre »