Vend de negative tanker til positiv energi Slået op i: enlig mor – Tags: , , , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Annonce

Hold styr på de negative tanker

Fylder de negative tanker meget i dit liv? Det kan være rigtig hårdt at have små børn, og virkelig hårdt at være alene om ansvaret for dem. Men der kommer ikke nogen og forærer dig en pose tilfredshed. Det er kun dig, der kan opfylde dine behov.

Der kommer ikke nogen og gør det for dig. Du skal selv ud og finde den og aktivt gøre det, der gør dig glad. Prøv at spørge dig selv: hvad skal der til, før jeg bliver lykkelig? Du kan sikkert hurtigt remse alle de ting op, som du ikke vil, det er straks lidt sværere med det, du gerne vil have.

Vend de negative tanker

Så prøv at vende dine negative sætninger til positive, aktive handlinger, f.eks.:

  • Jeg vil ikke sidde her alene aften efter aften –> Jeg vil ud af mit hus mindst én aften om ugen og se mine veninder/gå til yoga/drikke et glas vin på en café.
  • Jeg er simpelthen så ked af, at min søn er den første, der bliver afleveret og den sidste, der bliver hentet, og han skal ikke passes alle mulige steder, fordi jeg har weekendarbejde –> Min søn kommer i første række, og jeg vil have et arbejde, der passer til den prioritering.
  • Jeg vil ikke leve mit liv alene –> Kærlighedens veje er uransaglige, og jeg må acceptere, at der først kommer en mand ind i mit liv, når jeg er klar. Indtil da så vil jeg have det så sjovt som muligt med at krydse punkter af på min liste ”Ting, jeg skal nå, mens jeg er single”. Og så vil jeg aktivt opsøge steder, hvor jeg kan møde en dejlig mand.

Drop de negative tanker og tag ansvaret for dit liv!

Når man er i et forhold, så bliver den anden hurtigt undskyldningen for alt det, man ikke får gjort for sig selv. Nu er du alene og kan godt se, at der kun er dig selv til at skabe din egen lykke. Sådan var det faktisk også før, men nu er du pisket til at gøre noget ved det.

Så hvad vil du egentlig? Tillad dig selv at mærke de følelser, der drøner rundt inde i dig. Og skriv dem ned – sammen med deres konstruktive løsning og et bud på en handling, du kan udføre. Gør det, der gør dig glad.

Legatsøgning for enlige mødre

Der findes mange fonde og legater, som du kan søge hele året rundt, og du kan læse mere om, hvordan du gør i: Legatsøgning for enlige mødre. Bogen er fuld af gode råd til legatsøgningen og forklarer, hvordan du finder frem til og søger legater. Her kan du også finde eksempler på, hvad du skal skrive i din ansøgning.

Legatsøgning for enlige mødre - banner

Annonce

« Sjove ideer til en børnefri aften
Føler du dig utilstrækkelig som enlig mor? »