Konfirmationshjælp Slået op i: legater, økonomi – Tags: , ,

*Artiklen indeholder reklamelinks*

Hjælp til konfirmation

Konfirmationen står for mange enlige mødre som en uoverstigelig mur ude i horisonten. Det er en dejlig dag, men festen, tøjet og gaverne er også en stor udgift. Mange enlige mødre har ikke har råd til at spare op til konfirmationen i hverdagen. Men hvad gør man så?

Heldigvis findes der mange konfirmationslegater. Prøv f.eks. at google ordene [konfirmationshjælp], [konfirmationslegat], [konfirmationsstipendier] eller [konfirmation legat] – der kommer en del frem. Der kan sagtens også være lokale, kommunale legater eller legater tilknyttet bestemte sognekirker, så søg efter konfirmationslegater på Google med navnet på din by eller spørg dig for.

En liste med legater, der giver konfirmationshjælp

Herunder finder du en liste med nogle af fonde og organisationer, der uddeler konfirmationshjælp til enlige mødre og deres børn. Listen indeholder oplysninger, der var gældende i marts 2019.

Inden du søger fonden eller legatet, skal du tjekke, om ansøgningsfristen eller andet har ændret sig. Da oplysningerne hurtigt kan ændre sig, er der i denne liste kun medtaget fonde og organisationer, der har egen hjemmeside, så du hurtigt selv kan undersøge, om oplysningerne stadig er korrekte.

Legatsøgning for enlige mødre

Der findes mange andre fonde og legater, som du kan søge i resten af året, og det kan du læse om i: Legatsøgning for enlige mødre. Bogen forklarer, hvordan du finder frem til og søger legater. Her kan du også finde eksempler på, hvad du skal skrive i din ansøgning.

Køb ebogen

Hvis du vil købe e-bogen, så kan du det hos internetboghandlen Saxo. Den koster 44,95 kr.

Lån Legatsøgning for enlige mødre på eReolen

Du kan også låne bogen på eReolen med et lånerkort til dit lokale folkebibliotek og læse den lige nu og her. Læs her, hvordan du gør: Sådan læser du GRATIS mine bøger.

Konfirmationslegater (2019)

Børnesagens Fællesråd

Fonden støtter: Enlige forsørgere, som har en meget dårlig økonomi kan søge om et konfirmationsstipendie.
Ansøg her: www.boernesagen.dk/hjaelp-til-eneforsorgere
Ansøgningsfrist: Se hjemmeside.
Der støttes med: Mindre beløb.
Hjemmeside: www.boernesagen.dk

Dansk Folkehjælp

Fonden støtter: Det er kun muligt at søge om Konfirmationshjælp i forbindelse med ansøgning om Julehjælp. Konfirmanden have bopæl hos ansøgeren.
Ansøg her: www.folkehjaelp.dk/det-goer-vi/frivilligt-socialt-arbejde/konfirmationshjaelp
Ansøgningsfrist: Se hjemmeside.
Der støttes med: Konfirmationshjælpen består af et gavekort på en værdi af 2.000 kr. der kan bruges til indkøb af for eksempel tøj til konfirmanden, ting til festen og/eller gaver til konfirmanden.
Hjemmeside: www.folkehjaelp.dk

Foreningen til støtte for mødre og børn

Fonden støtter: Enlige forsørgere kan ansøge om økonomisk hjælp til at afholde konfirmation.
Ansøg her: www.morbarn.info/hvad-stotter-vi
Ansøgningsfrist: Se hjemmeside.
Der støttes med: Kontante legater.
Hjemmeside: www.morbarn.info

Konfirmationshjælp – Søg også

Børn og Unges Mærkesager

Børn og Unges Mærkesager er en frivillig forening, hvor du kan søge mad til dit barns konfirmation og non-firmation. Har du ikke økonomisk overskud til at lave maden selv, kan du søge om en 3-retters menu til 20 personer. Du kan søge i hele landet, og der er syv udleveringsteder i landet, hvor du selv skal kunne hente maden.

Facebook

Mange tilbyder også deres hjælp til konfirmation på Facebook. Se for eksempel gruppen Konfirmationshjælp til udsatte mennesker, hvor private donerer konfirmationstøj og konfirmationskørsel. Her kan du også efterlyse de ting, du mangler. Der må ikke søges om eller gives penge i gruppen. I Tøjhjælp til konfirmationen kan du på samme måde søge efter konfirmationstøj til dreng eller pige.

Sognekirker

Flere sognekirker deler også konfirmationshjælp ud. Kig på sognekirkens hjemmeside eller kontakt kordegnen eller præsten for yderlige oplysninger.

For at finde din kirkes hjemmeside, kan du gå ind på www.google.com og skrive [julehjælp kirke dit sognenavn] eller [julehjælp den kirke du hører til]. Hvis du er i tvivl om, hvilken kirke du hører til, kan du se dette på www.sogn.dk.

Konfirmationsbidrag

Undersøg også om du har mulighed for at søge konfirmationsbidrag hos den anden forælder. Der er forskellige regler, du skal følge, og dem kan du læse mere om på Statsforvaltningens hjemmeside. Her finder du også en ansøgningsblanket til konfirmationsbidrag.

« Hvordan søger du legater til enlige mødre?
Hvad gemmer der sig bag den søde nissedør? 24 ideer til nissedrillerier »